Borgmesteren inviterede erhvervslivet til dialogmøde mandag eftermiddag om Qaqortoqs bymidte, hvor de fleste bevaringsværdige bygninger ligger. Fokus var på, hvordan de fredede bygninger, ejet af Kommune Kujalleq, kan bruges mere aktivt – til glæde for både borgere og besøgende.
Deltagerne startede med en rundtur i bygningerne for at få inspiration til, hvordan området kan gøres mere levende og tilgængeligt.
Museumsinspektør Inge Bisgaard fra Nationalmuseet, modtager af European Heritage Award, præsenterede om regler og muligheder for at udvikle fredede bygninger med inspirerende eksempler på, hvordan kulturarv kan skabe liv og aktivitet i en bymidte.
Også repræsentanter fra Naalakkersuisut præsenterede retningslinjer for renovering af bevaringsværdige bygninger.
Innovation South Greenland fremlagde en ny analyse, der viser behov for flere overnatningsmuligheder og spisesteder i Qaqortoq. Så erhvervet fik et overblik over, hvad byen kommer til at mangle, når den nye lufthavn og den nye havn kommer i brug.
Borgerne er også inviteret til dialogmødet i dag kl. 16.30–18.30 i Campus Kujalleq. Kom og vær med til at forme fremtidens Qaqortoq.


