Geologi historie

Historie

Historien om de sjældne jordarter (pinngoq-qaatit qaqutigoortut / rare earth elements) er lige så kompliceret som grundstofferne selv. Først fandt man et nyt grundstof for dernæst at finde ud af, at det nyfundne faktisk sammensat af flere separate grundstoffer.

Der er 17 af de omtalte grundstoffer der sommetider kaldes for de sjældne jordarts grundstoffer. Af disse er Scandium (Sc) tilstrækkelig forskellig til ikke at blive inkluderet her og Scandium findes heller ikke i Ilimmaussaq-intrusionen. Et andet sjælden jordart, Promethium (Pm) findes ikke, undtagen som et produkt af kernereaktioner.

I 1787 fandt Carl Axel Arrhenius, en studerende, et nyt mineral ved Ytterby-minen i Sverige. Mineralet blev navngivet Ytterbit, efter byen. I 1794 meldte Johan Gadolin om et nyfundet grundstof, Yttrium, igen opkaldt efter byen. Minen ved Ytterby producerede kvarts og feldspat i 1930’erne.

Typisk som det var for denne gruppe grundstoffer fandt en anden svensker, Carl Gustav Mosander, ud af at Johan Gadolin’s Yttrium faktisk bestod af 3 grundstoffer, nemlig:

- Yttrium

- Erbium

- Terbium

 

Lidt forvirrende blev navnene på Terbium og Erbium byttet rundt i 1860.

I 1803 undersøgte Berzelius og Hisinger en anden svensk sten og opdagede et nyt grundstof som de kaldte Cerium (efter en nyopdaget planet, Cerius). Imidlertid opdagede Mosander’s assistent, Berzelius, at dette grundstof faktisk bestod af to. Navnet Cerium blev fastholdt for den ene mens det andet blev opkaldt Lanthium (efter det græske ord for ’hengemt’).

Senere opdelte Mosander ’Lanthium’ i to, hvor det nye grundstof blev kaldt ’Didymium’.

I løbet af de efterfølgende 50 år (frem til 1907) blev de oprindelige to grundstoffer separeret ud i forskellige sjældne jordarter:

Grundstoffer med udgangspunkt i Yttria:

(figur 1)

Grundstoffer med udgangspunkt i Cerium:

(figur 2)