I den seneste tid har flere erhvervsdrivende i Qaqortoq oplevet både hærværk og tyveri i deres butikker og restauranter. Det har skabt stor bekymring – og borgmesteren har derfor indkaldt relevante myndigheder til møde om situationen.
Grønlands Erhverv i Qaqortoq ønsker nu aktivt at bidrage til løsninger.
– Vi vil gerne give en hånd. Vi vil være der for de unge og vise, at der altid findes valg i livet. Hvis vi skal stoppe de seneste hændelser, kræver det, at vi hjælper hinanden. Vi står klar til at hjælpe myndighederne, siger Aqqaluk Abelsen, formand for Grønlands Erhverv i Sydgrønland.
Erhvervsfolk i byen står klar til at samarbejde med myndigheder, foreninger og lokalsamfundet for at skabe tryghed – både for unge og for byens virksomheder.
Lad os alle sammen stå sammen.


