UUNARTOQ ANERKENDT I ‘HOT SPRINGS’ BOGEN

Turisme presserejse giver pote med flot synlighed for Uunartoq varmekilderne i Sydgrønland

Alle billeder af: Sarah Woodall - Innovation South Greenland

19. marts 2024

Tirsdag den 19. marts 2024 udkommer Hot Springs, Photos and stories of how the world soaks, swims and slows down (Varmekilder, fotos og fortællinger om hvordan verdenen bader, svømmer og kobler fra). Hot Springs er en bog skrevet af den amerikanske fotojournalist Greta Rybus, der profilerer 23 forskellige varmekilder verden rundt. Sydgrønlands egen Uunartoq er med, og det er til stor glæde og stolthed for den såkaldte Visit South Greenland, turismeafdelingen hos Innovation South Greenland (ISG), det regionalt erhvervsudviklingsselskab.

- ”Det er utroligt at se Uunartoq i denne flotte bog, ved siden af andre fantastiske og kendte varmekilde destinationer som Indien, Japan og Bolivia. Den bedste er at være vidne til hvordan forfatteren har investeret tid til at forstå, hvad Uunartoq betyder for det lokalt samfund, også i en historisk kontekst. Bogen er slet ikke en top ti liste for at få flere turister til at rejse; tværtimod, bogen er en yderst gennemtænkt hyldest til en naturlig fænomen, der skal værdsættes, beskyttes og respekteres”, siger Sarah Woodall, turistchef hos ISG. 

ISG har tæt samarbejde med internationale medier

Grønland er blevet til en meget kendt eventyr destination, og det er en ganske almindelig hverdag, når henvendelser tikker ind fra internationale medier til ISG med et ønske om at blive sponsoreret på en presserejse i Sydgrønland. Som destination management organisation, har ISG en kerneopgave med at markedsføre og reklamere for Sydgrønland som et enestående rejsemål. Dette opfylder ISG blandt andet via tæt samarbejde med både grønlandske fotografer og videografer, men også med internationale medier, som har et kæmpe netværk og gennemslagskraft.

Sådan startede kommunikationen med Greta Rybus, men som Sydgrønlands turistchef opdagede med det samme, var Rybus meget usædvanlig og samarbejdet med forfatteren gik over alle forventninger. 

- ”Greta Rybus var nogen helt specielt. Inden for få minutter efter vi kom i land på Uunartoq øen, fik hun øje på en lille hvide plante - røllike (Achillea millefolium). Hun vidste lige præcis hvad den var og hun vidste, hvordan det kan bruges som plantemedicin mod sår. I det øjeblik kunne jeg se at Greta havde en dyb naturlig respekt for miljøet samt samfund, der bor indviklet med naturen. Og allerede der tænkte jeg, at hun var perfekt for Grønland”, siger Sarah Woodall.



Værd at vente for

Selvom Greta Rybus’ presserejse fandt sted helt tilbage i september 2021 kunne ISG ikke prale med nyhederne indtil november sidste år, da redaktionen var færdig.

- “Det var pænt svært at holde det hemmeligt, men da bogen endelig var en fysisk realitet som kunne holdes i hænderne, var det værd at vente for! Og da jeg tænkte om hvordan vi kunne bedste hjælpe med at sprede budskabet, så tænkte jeg, ‘Lad os gøre det med manér!” siger Sarah Woodall.

ISG hyrede Arina Kleist, ejer af lokal mediefirma Snow Falcon Media, og sammen rejste de til Uunartoq og den nærliggende bygd, Alluitsup Paa, for at lave en kort video i forbindelse med bogens udgivelse. Den er nærmere en kort dokumentar med ejerne af Seaside Whale Hotel, den lokale turistaktør lige rundt om hjørnet fra Uunartoq, omkring hvad det betyder for turismeudvikling at Uunartoq har fået denne type synlighed. 

Se videoen med Seaside Whale Hotel HER.

Alle billeder af: Sarah Woodall - Innovation South Greenland

Bæredygtig turismeudvikling på Uunartoq øen

- ”Jeg ser det som et fantastisk skridt at der fra 2024 indføres et 50 kr pr person gebyr for krydstogtsskibe, der anløber Uunartoq. Dette skaber indtjening, som kan finansiere enkelt dog nødvendig infrastruktur, for at beskytte øens fortidsminder og natur. Og jeg ser det som et godt skridt at drøftelserne er begyndt omkring zoneinddeling til lands og vands, som baner vejen for strengere regulering i fremtiden om hvem, der må benytte Uunartoq, og hvor og hvornår” siger Sarah Woodall. 

Det næste skridt er udarbejdelse af en officiel udviklingsplan for Uunartoq ø, og her er der en lang række aktører, der skal inddrages, herunder Kommune Kujalleq, ISG turismeafdelingen, Departementet for Erhverv, Departementet for Miljø, Grønlands Nationalmuseum & Arkiv og det private erhvervsliv fra hele regionen. 

Hot Springs bogen skaber interesse i Sydgrønland og varmekilderne blandt turister. Dog kan bogen også være med til at skabe større opmærksomhed herhjemme, om hvorfor Uunartoq er noget helt særligt for landet og verdenen, og hvorfor det skal sikres at turisme på øen gøres på en bæredygtig måde, baseret på principperne om kulturbevaring, miljøbeskyttelse og lokal forankring.

Kontakt info

Denne pressemeddelelse er skrevet af Innovation South Greenland (ISG). Spørgsmål eller kommentarer kan rettes til:

ISG Turistchef, Sarah Woodall, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.



Copyright - Innovation South Greenland A/S, Torvevej 37, B-163, 3920 Qaqortoq. Grønland