Fåreholdere opfordrer: Fåreholdersteder skal være helt fri for isbjørne
Foto: Nina-Vivi Møller Andersen
04 Juli 2024
De Samvirkende Fåreholderforening (SPS) holdt generalforsamling den 28. juni, hvor en af de vigtigste beslutninger var at anbefale Naalakkersuisut at øge isbjørnekvoten i Sydgrønland. Livet som fåreholder er blevet mere usikkert pga. isbjørne.
Flere og flere isbjørne kommer til fåreholdersteder, når storisen ankommer. Det er et stort problem, da isbjørne øger usikkerheden ved at bo i øde steder som fåreholdere. Fåreholderne har derfor besluttet at opfordrer Naalakkersuisut til at øge isbjørnekvoten i Sydgrønland.
Under generalforsamlingen stemte 31 fåreholdere ud af 36 fåreholdere for en forhøjelse af isbjørnekvoten i Sydgrønland, mens resten af fåreholderne ikke kunne deltage grundet storisen.
- I mange år har fåreholdere og deres børn boet trygt på deres fåreholdersteder, men i de senere år har vi oplevet usikkerhed, frygt og angst blandt fåreholderne. En situation, der bør tages alvorligt, især hos familier med børn. Vi mister også lam, får og heste, der har stor værdi for os. Men dem vi mister, ser man ikke ekstraordinært på, sagde Otto Nielsen fra Tasiluk, der er bestyrelsesmedlem hos SPS under generalforsamlingen.
Kvoten af isbjørne i Sydgrønland er på fire, kvoten for i år blev opbrugt i løbet af foråret og resten af året må isbjørne, der kommer tæt på bostederne, jages væk. Men når fåreholderstederne jager en isbjørn væk fra stedet, så påvirkes den næste fåreholdersted, da stederne ikke er langt fra hinanden. Dette er en meget vanskelig situation for fåreholderne.
- De isbjørne, der kommer, kommer fra Nordøstgrønland. De kommer med storisen og de er som regel meget vanskelige at jage væk. Når flere og flere isbjørne kommer til fåreholderstederne, så er det meget vanskeligt at jage dem væk, derfor opfordrer vi, at kvoten af isbjørne i Sydgrønland hæves. På den måde kan vi formindske isbjørne ved fåreholderstederne, sagde Otto Nielsen under generalforsamlingen.
Fåreholderne mener også, at fangerne bør fange isbjørnene, da de er fangernes levebrød. Når kvoten hæves, så forventes det også, at der kommer færre isbjørne til fåreholderstederne.
De seneste år har været problematiske for fåreholderne. Den massive sne, der faldt sidste år, har haft store konsekvenser for dem. Mange får og lam er gået tabt, og fårene har haft svært ved at amme på grund af betændelse efter den hårde vinter. Dette vil resultere i mindre indhandling til slagteriet.
- Målsætningen var at indhandle 23.000 lam og får i år, men det vil ikke blive opnået. Som bekendt var der usædvanligt meget sne sidste efterår, hvilket desværre har medført store tab af dyr i nogle fåreholdersteder. Og på grund af færre dyr vil indhandlingen af lam i år være lavere end forventet, forklarede formanden for SPS Suulut Hansen under samlingen.
Tabet slutter ikke her. Markerne er også blevet ramt efter den massive snemængde i november 2023. Høsten, der er blevet plantet på markederne i det forrige år, er ikke blomstret, og dette påvirker fåreholderne, da de skal købe ekstra foder til dyrene.
Slutningen af juni har budt på en travl uge for fåreholdere og landbrugsfolk med blandt andet behandling af en bekendtgørelse i landbrugsloven, der var også landbrugsrådsmøde, konsulenttjenesten for landbrug holdt møde og til sidst holdt SPS generalforsamling.
Efter møderne holdt fåreholderne lørdag det traditionelle bystævne. Om dagen var der sammenkomst uden for hallen, hvor der var tovtrækkeri og fodbold for byhold og fåreholderhold. Om aftenen var der fællesspisning, hvor der blandt andet blev uddelt priser.
Konsulenttjenesten for landbrug og SPS uddelte priser. Det vigtigste gik til parret: Makkak og Lars Nielsen fra Kangerluarsorujuk. De har været fåreholdere i over 50 år og har haft stor indflydelse på at fremme erhvervet for fåreholderne. Derudover blev de æresmedlemmer hos SPS.
Malene og Frederik Egede fra Igaliku er også blevet æresmedlemmer hos SPS, men de kunne desværre ikke deltage pga. storisen.
Efter uddeling af de første priser, så var der også uddeling til fåreholdere, som har gjort sig umage for at have den højeste gennemsnit i antal af lam.
Førstepladsen gik til: Ellen, Carl, Kuluk Frederiksen og Heidi Hjalgrimson fra Qassiarsuk
Andenpladsen gik til: Siiku Bjerge og Sori Paviasen fra Eqaluit Akia
Tredjepladsen gik til: Henrik Knudsen og Elna Jensen fra Qassiarsuk
Under generalforsamlingen stemte 31 fåreholdere ud af 36 fåreholdere for en forhøjelse af isbjørnekvoten i Sydgrønland, mens resten af fåreholderne ikke kunne deltage grundet storisen.
Otto Nielsen der er bestyrelsesmedlem i SPS foreslog hævelse af isbjørnekvoten i Sydgrønland.
Parret har været fåreholdere i over 50 år og har haft stor indflydelse på at fremme vilkårerne for fåreholderne. De fik pris fra Konsulenttjenesten for Landbrug for at være med til at udvikle landbrugsbranchen i landet. Derudover blev de æresmedlemmer hos SPS.
Familien fra Qassiarsuk har gjort sig umage for at få den højeste gennemsnit af antal af lam. Fåreholderne er: Carl, Ellen, Kuluk Frederiksen og Heidi Hjalgrimson.
Familien fra Eqaluit Akia fik anden pladsen om den højeste gennemsnitlige antal af lam. Familien har igennem de seneste år stået som nummer et. Fåreholderne er: Sori Paviasen og Siiku Bjerge
Elna Jensne og Henrik Knudsen fra Qassiarsuk fik tredje pladsen.
Copyright - Innovation South Greenland A/S, Torvevej 37, B-163, 3920 Qaqortoq. Grønland