Pinngoqqaatit qaqutigoortut.

Suli paasisaqarusukkuit maani ulikkaarpugut. Kommune Kujalleq suleqatigalugu paasissutissanik katersuinikuuvugut.

Pinngoqqaatit qaqutigoortut ilaat.

Pinngoqqaatit qaqutigoortut aamma Lanthanider-mik taaneqartarput.

Sumi tamani eqqartorneqangaatsiarpoq nunatsinni, kisianni suuppat?

Pinngoqqaatit qaqutigoortut nittartakkakkut ujaaraanni Qallunaat allattuutaanni Den store danske online Leksikon. Taavak "Lantanider" pillugu paasissutissanut innersuisarput.

"Lanthanider eqqikkaqapput pinngoqqaatit assigiinngitsut 15nut, siulleq normu 57iulluni, tassa Lanthan naggasiunneqarlutillu normu 71-mik, Lutetium-mik atilik. Tassa taakku Lanthanidet, pinngoqaatillu Scandium Yttriummilu taaneqarujupput "pinngoqqaatit Qaqutigoortut". Pinngoqqaatit taakku tamarmik saviminiupput.

Suli paasisaqarusukkuit una takuguk: Den store danske lex her: https://om.lex.dk/Om_lex.dk

Møller, Hans Bjerrum; Sørensen, Henning; Rasmussen, Svend Erik: lanthanider i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 9. februar 2022 fra https://denstoredanske.lex.dk/lanthanider

Tuluit Atuagarsuaani leksikon Britannica imatut pinngoqqaatissat pillugit allassimasoqarpoq.

Selve de sjældne jordarter er rene eller blandede oxider af disse metaller, som oprindeligt menes at være ret sparsomme; dog er cerium, det mest tilgængelig, tre gange så rigeligt som bly i jordskorpen. Metallerne forekommer aldrig frit, og de rene oxider forekommer aldrig i mineraler. Disse metaller ligner hinanden kemisk, fordi deres atomare strukturer generelt ligner hinanden; alle danner forbindelser, hvori de har valens 3, inklusive stabile oxider, carbider og borider.

https://www.britannica.com/summary/rare-earth-element

Pinngoqqaatit qaqutigoortut ilaat.

Quick info.

Oxider supppat?

Oxider kan populært beskrives som de mineraler og metaller hvor der indgår et 0 - Oxygen i betegnelsen. Se linket for en dybere forklaring fra lex.dk.

Oxider kan være flydende og faste materialer og danner forbindelser med de fleste andre grundstoffer.

Se linket her.

Pinngoqqaatit suuppat?

En bjergart er en fælles betegnelse for alle sten med tilsvarende mineralogisk sammensætning, kornstørrelse og struktur. Alle bjergarter består således af en eller flere mineraler, der hænger sammen i en mere eller mindre tæt struktur, som karakteriserer stenen og til dels bestemmer dens fysiske og kemiske egenskaber, heriblandt styrke, farve og holdbarhed. Eksempelvis er det muligt på en poleret overflade af granit at skelne mellem mineraler, der har forskellige farver og glans (Fig. 1.1).

Pinngoqqaatit.

Alle bjergarter er bygget op af et eller flere mineraler. Et mineral defineres rent videnskabeligt som et i naturen forekommende stof med en fast krystalstruktur og kemisk sammensætning.
Det betyder, at et bestemt mineral, uanset hvilken bjergart det måtte forekomme i, har den samme kemiske sammensætning og fysiske egenskaber. Mineraler og deres egenskaber er beskrevet i talrige opslagsværker og lærebøger (f.eks. ”Mineralernes verden” af Ole Johnsen, Geologisk Museum [2]), som giver detaljerede beskrivelser af deres karakteristika og forekomst.
Selvom der findes flere tusinde forskellige mineraler, er antallet af mineraler i de mest almindelige
bjergarter relativt få.

Oqaluttuassartaat.

’Pinngoqqaatit qaqutigoortut’ (sjældne jordarts grundstoffer / rare earth elements) oqaluttuassartaat pinngoqqaatsitut taakkunasut paasiuminaatsigivoq. Tassa pinngoqqaat ataaseq nassaarineqareeraangat kingorna paasineqartarsimavoq pinngoqqaat nassaarineqartoq pinngoqqaatsinik arlalinnik akoqartoq.

Pinngoqqaatit pineqartut 17-iupput, assimi qorsummik qalipaatillit) ilaannilu taakku taaneqartarput ’pinngoqqaatit qaqutigoortut’. Taakkununnga Skandium (Sc nr. 21) ilaagaluarluni ilaminit allaanerummat uani tapunneqanngilaq, aammami Ilimmaasaq-intrusionimi nassaassaanngilaq.

Pinngoqqaat qaqutigoortoq alla, tassa Prometium (Pm nr. 61), pinngortitami nassaassaanngilaq, taamaallaat atomip nukinganik atuinermi pinngortinneqartarluni.

https://cdn.britannica.com/45/7445-050-BB332C27/version-periodic-table-elements.jpg

Pinngoqqaatit pineqartut 17-nit qorsummik qaamasumik qalipaateqarput.

1787-imi Carl Axel Arrhenius-ip, ilinniartuusup, minerali nutaaq Sverigemi Ytterby-mi aatsitassarsiorfiup eqqaani nassaarivaa. Illoqarfik atsiullugu minerali atserneqarpoq Ytterbit. 1794-imi Johan Gadolin-imit pinngoqqaat nutaaq nalunaarutigineqarpoq, illoqarfillu atsiuteqqillugu Yttrium-imik atserneqarluni. Ytterby-mi mineralit aligoq (kvarts) aamma feldspat 1930-ikkunni qallorneqarput.

Yttrium
Erbium
Terbium

Kingusinnerusukkut 1860-imi paatsiveerussaataasumik pinngoqqaatit Erbium aamma Terbium atii paarlaanneqarput.

Carl_Axel_Arrhenius

1803-mi Berzelius-ip Hisinger-illu Sverigemi ujaqqap allap misissoqqissaarnerani pinngoqqaammik nutaamik Cerium-imik atserneqartumik nassaarput, ulloriaq nassaarineqaqqammersoq, Cerius, atsiullugu. Taamaakkaluartoq Mosander-ip tullersortaata Berzelius-ip 1839-mi paasivaa pinngoqqaat taanna ataasiinnaanngitsoq, kisianni Cerium saniatigut aamma allamik ilaqartoq, grækerit ”toqqoqqasoq”-mik taaguutaat malillugu Lanthium-imik atserneqartumik.

Kingorna Modsander-ip ’Lanthium’ marlunngorlugu avissaartippaa, aappa ’Didymium’-imik atserlugu.

Ukiut 50-it tulliuttut ingerlaneranni (1907 tikillugu) pinngoqqaatit aallaqqaammut marluinnaagaluartut arlalinngorlugit avissaartinneqarput:

Yttria aallaavigalugu pinngoqqaatit:

(figur 1)

Cerium aallaavigalugu pinngoqqaatit:

(figur 2)

Nassaaqqaarfiit.

Pinngoqqaatit sumi nassaarineqartarsimasut.

År Ukioq	Grundstof Pinngoqqaat	Oprindelse / Udledt af Nagguia	Opdager Nassaartoq	Nationalitet Sumiuussusaa
1794	Yttrium	’Ytterby’, Sverige	Johan Gadolin	Finland
1803	Cerium	Asteroiden ’Ceres’ Ulloriaq ’Ceres’	Baron Jons Jakob	Sverige
1839	Lantan	Fra græsk ”lanthano” = skjult Grækerinit ”lanthano” = toqqorsimaarn	Carl Gustav Mosander	Sverige
1843	Erbium	’Ytterby, Sverige		Sverige
1878	Terbium			Sverige
1878	Ytterbium		Jean Charles de Marignac	Frankrig
1879	Samarium	Minerali ’Samarskit’	Paul E. Lecoq de Boisbaudran	Sverige
1879	Scandium	’Skandinavia’	Lars Fredrik Nilson	Sverige
1879	Holmium	Fra latin for ’Stockholm’ Latinerisut ’Stockholm’	Per Teodor Cleve	Sverige
1879	Thulium	’Thule’ - Skandinavisk lokalitetsbetegnelse ’Thule’ – Skandinaviamiut atsiussaat		Sverige
1880	Gadolinium	Til ære for Johan Gadolin ataqqillugu	Jean Charles de Marignac	Schweitz
1885	Praseodym	Fra græsk ’prasios’ = grøn; ’didymos’ = tvilling Grækerinit ’prasios didymos’ = marluliaq qorsuk	Baron Carl Auer von Weisbach	Østrig
1885	Neodym	Fra græsk ’neo’ = ny Grækerinit ’neo’ = nutaaq	Baron Carl Auer von Weisbach	Østrig
1886	Dysprosium	Fra græsk ’dys prositos’ = vanskelig tilgængerlig Grækerinit ’dys prositos’ = tikikkuminaatsoq’	Paul E. Lecoq de Boisbaudran	Frankrig
1896	Europium	Europa	Eugene Demarcay	Frankrig
1907	Lutetium	Latin for Paris Latinerisut Pariisi	G. Urbain; Baron Carl Auer von Weisbach	Frankrig Østrig
1945	Promethium	Græsk mytologi: ’Prometeus’ gud som bragte ild til mennesket Grækerit oqaluttuatiqaanni ’Prometeus’, guuti inunnut innermik pajuttoq	Charles DuBois Coryell	USA

De sjældne jordarter består af flere grundstoffer. I begyndelsen mente man at der var 17 grundstoffer, som var omfattet af begrebet sjældne jordarter.

atom nr.	navn	symbol	oxida- tionstab	elektron- konfiguration	forekomst i jordskorpen [g/t]	ion- radius for Ln³⁺	opdagelse
57	Lanthan	La	+3	[Xe] 5d¹6s²	32	116	1839 (Mosander)
58	cerium	Ce	+3 +4	[Xe] 4f¹5d¹6s²	68	102	1803 (Hisinger og Berzelius)
59	praseodym	Pr	+3 +4	[Xe] 4f³6s²	9,5	99	1885 (Welsbach)
60	neodym	Nd	+3	[Xe] 4f⁴6s²	38	98,3	1842 (Mosander)
61	promethium	Pm	+3	[Xe] 4f⁵6s²	¹	97	1945 (Marinsky o.a.)
62	samarium	Sm	+2 +3	[Xe] 4f⁶6s²	7,9	95,8	1879 (Lecoq de Boisbaudran)
63	europium	Eu	+2 +3	[Xe] 4f⁷6s²	2,1	94,7	1896 (Demarçay)
64	gadolinium	Gd	+3	[Xe] 4f⁷5d¹6s²	7,7	93,8	1880 (Marignac)
65	terbium	Tb	+3 +4	[Xe] 4f⁹6s²	1,1	92,3	1843 (Mosander)
66	dysprosium	Dy	+3	[Xe] 4f¹⁰6s²	6	91,2	1886 (Lecoq de Boisbaudran)
67	holmium	Ho	+3	[Xe] 4f¹¹6s²	1,4	90,1	1878 (Delafontaine og Soret)
68	erbium	Er	+3	[Xe] 4f¹²6s²	3,8	89,0	1843 (Mosander)
69	thulium	Tm	+2 +3	[Xe] 4f¹³6s²	0,48	88,0	1879 (Cleve)
70	ytterbium	Yb	+2 +3	[Xe] 4f¹⁴6s²	3,3	86,8	1878 (Marignac)
71	lutetium	Lu	+3	[Xe]4f¹⁴5d¹6s²	0,51	86,1	1907 (Urbain)

¹ ingen naturlig forekomst.